• WordPress og Drupal vinder CMS-pris

    Date: 2009.11.25 | Category: Drupal, Joomla, Wordpress | Tags: ,,,,,,,

    2009 Open Source CMS Award2009 Open Source CMS Award blev for nylig overstået, og her var der to klare vindere: Drupal og WordPress.

    Drupal vandt ikke helt overraskende førsteprisen i bedste Open Source PHP CMS. Drupal har det sidste år eller to virkelig formået at charmere sig ind som et yndlings-CMS hos rigtig mange udviklere og professionelle webmastere, og den eksplosive efterspørgsel i Drupal-udviklere er også et vidne herom.

    Men meget mere overraskende var det, at WordPress tog førsteprisen i Overall Best Open Source CMS. Mens Joomla som sædvanligt indtager en top 3 plads i flere af kategorierne, har WordPress ikke haft for vane at blande sig i top 5 i nogen af dem.

    Men WordPress er i den grad vokset fra at være en blog-platform, til at være at fuldt CMS der kan bruges i mange sammenhænge og på mange forskellige måder.

    WordPress er stadigvæk den suverænt mest udbredte platform til blogs, men mange virksomheder får i dag lavet deres mindre websites i WordPress.

    WordPress er nemlig blandt de absolut mest brugervenlige CMS’ere, så selv virksomhedens mindst nørdede medarbejder kan finde ud af at redigere i det. Det er også et utroligt let system at lave søgemaskineoptimering på, uden at skulle ud i masse kringekroge for at få det til virke.

    Det er med sikkerhed også de mange tusinde gratis plugins og temaer, som man frit kan installere og bruge, som har medvirket til WordPress’ udbredelse og popularitet.

    I O-Biz arbejder vi med alle tre websites, Joomla, Drupal og WordPress og vi kan selvfølgelig derfor sagtens genkende argumenterne for valget af disse CMS’er.

    Open Source CMS Awards modtog over 12.000 nomineringer og mere end 23.000 stemmer fordelt på 5 kategorier.

    Del indlægget med andre:
    • Print
    • email
    • PDF
    • Facebook
    • LinkedIn
    • Twitter
    • RSS

    Lignende artikler