Posts Tagged ‘Open Office’
-
Berlingske skifter til Google Apps og OpenOffice
Berlingske skifter i alt 3.200 emailadresser fra Microsoft Exchange til Google Apps, og sparer derved et millionbeløb.
Ikke nok med en væsentlig besparelse på licensudgifterne, så sparer Berlingske også administrative ressourcer ved at lægge sine data i skyen, da der ikke skal bruges tid eller kræfter på at installere og vedligeholde applikationer på PC’en.
Berlingske’s medarbejdere skal fremover bruge Google Docs til dokumenter og regneark, mens der installeres den gratis Open Office kontorpakke på PC’erne, så medarbejderne fortsat kan arbejde, selvom internet ikke er tilgængeligt. Der findes hertil en udvidelse til OpenOffice.org, som kan synkronisere dokumenter mellem Open Office og Google Docs.
-
Devoteam: Intet tab af produktivitet med Open Office
En af de gentagende fraser man som Open Office leverandør hører, er at IT-chefen er bange for produktivitetstab ved et skifte fra Microsoft Office til Open Office.
Som leverandør er erfaringen dog, at det kun meget sjældent er rigtigt, og at det kun er i de tilfælde, hvor der er nogle helt særlige funktioner, som benyttes. Og det er ikke i ret mange tilfælde.
Seniorkonsulent i Devoteam, Tim Daniel Hansen, har foretaget en undersøgelse, og kunne konkludere at skiftet fra én kontorpakke til en anden, ikke påvirkede medarbejdernes produktivitet.
For Open Office leverandører er dette absolut ikke en nyhed, men det er rart med eksterne parter, som kan underbygge den erfaring.
-
Norges “Danmarks Radio” (NRK) skifter til Open Office
Mens vi i Danmark stadigvæk venter på en beslutning, om det offentlige Danmark skal bruge den ene eller den anden dokumentstandard, så er de for længst rykket videre i Norge, og går efter den åbne standard ODF.
Et flertal i Danmark udenom regeringen støtter også ODF, men det er lykkes videnskabsminister Helge Sander, som er en arg modstander af det åbne format, at trække beslutningen ud igennem lang tid.
I Norge har NRK, det norske svar på DR, nu skiftet Microsoft Office ud med Open Office på samtlige maskiner i den store institution. Det sker på på 850 Mac’er og 3.500 Windows-PC’ere.



