• Kom på Google Wave

    Date: 2009.12.02 | Category: Google | Tags: ,,,,,,,,,,

    Google-Wave-logoI 2009 blev en af de mest omtalte nye teknologier Google Wave, som er lavet af to danske brødre, der også stod bag Google Maps.

    Hvis man endnu ikke har set Google Wave, og gerne vil have en invitation, så kan man skrive her og få en. Vi har masser på lager endnu.

    Husk dog på at Google Wave ikke findes i en færdig version endnu. Der er meget arbejde, som mangler at blive gjort på det endnu, og det er heller ikke helt stabilt endnu, og så er der vigtige features, der mangler.

    Hvad er Google Wave

    Hvis man vil have den fulde fornemmelse af Google Waves og dets potentiale, så bør man se denne præsentation, som brødrende Rasmussen gav af Google Wave på Googles udvikler-konference tidligere i år. Præsentationen varer 1½ time, men nøjes eventuelt bare med at se den første halve time.

    Kort fortalt er Google Wave et forsøg på at omtænke måden vi kommunikerer på. E-mailen er en 40 år gammel opfindelse, og har helt klart sine svagheder, når man samarbejde med flere mennesker, og disse alle er indeover mailen.

    Samtidigt er der i dag mange forskellige online kommunikationsformer: Messenger (IM), Twitter, blogs, forums, Facebook og andre sociale tjenester. Der er også dokumenter og wikis og andre lidt tungere kommunikationsmetoder.

    Google Wave er et forsøg på at samle alle disse ting til ét: En wave.

    Send en wave til en kontaktperson, og er vedkommende offline, modtager han den som almindelig e-mail. Er han offline, kan han begyndte at chatte real-time med dig i waven, og så fungerer waven som en messenger-besked. Man kan endvidere se hvad hinanden skriver, mens man skriver det – eller man kan slå dén funktion fra, hvis man ikke kan lide at se det skrevne, før det er skrevet helt færdig.

    Når man kommer i gang med Google Wave, skal man selvfølgelig have nogen at skrive med. Ellers er der ikke meget sjovt ved det. Men det er først, når waven inkluderer flere, at det rigtigt bliver et interessant værktøj.

    Og det er endvidere først, når 3. parts udviklere begynder at integrere Google Wave med andre ting, og begynder at lave udvidelser og gadgets til det, at vi vil se de rigtig spændende funktioner.

    Jeg glæder mig meget til at tage Google Wave endnu mere i brug, end jeg gør i dag. Google Wave er et fantastisk værktøj til samarbejde (collaboration), når man skal skrive dokumenter, diskutere et emne flere personer imellem, og meget andet.

    Se i øvrigt denne flotte introduktion til Google Wave:

    Og husk at skriv en kommentar med en emailadresse, hvis du ønsker en invitation :-)

    Del indlægget med andre:
    • Print
    • email
    • PDF
    • Facebook
    • LinkedIn
    • Twitter
    • RSS

    Lignende artikler