• KDE 4 the win?

    Date: 2009.09.14 | Category: Ubuntu | Tags: ,,,,,

    Jeg elsker et skrivebord som er godt for øjet – og hvis man kan sige noget om KDE4, må det være at det er godt for øjet. Desværre er det bare stadig skidt for hovedet og moralen.

    I aftes prøvede jeg at installere KDE 4.3.1 på min Ubuntu Jaunty-maskine, i håb om at der ville være rettet nok bugs til at jeg kunne blive ved med at bruge det i mere end et døgn. Idag, under et døgn efter, er jeg igen tilbage i Gnome.

    Jeg ville sådan ønske at jeg kunne sige noget udelukkende godt om den nye generation af KDE, men jeg kan bare ikke få mig selv til det. Quassel kan ikke finde ud af at wrappe min tekst, Kopete laver quadruplets af mine kontakter, og Konqueror er ikke en ret god browser når det kommer til stykket, hvis man sammenlignet med f.eks. Firefox. Selve applikationen ser fremragende ud, men indholdet kan man ikke bruge når man skal udvikle efter almindelige standarder.
    Men hvorfor bliver jeg så ved med at vende tilbage til miljøet? Det ser simpelthen så godt ud, har så meget funktionalitet, og så meget at kunne tilbyde. Plasma er efterhånden begyndt at fungere fedt, og der kommer masser af gode temaer til skrivebordet – og de styles som er til at installere uden at skulle igennem en kompilation er også glimrende. QtCurve og Oxygen ser hamrende godt ud.

    Folderview og KDE’s nye panel kan give en fremragende oplevelse. Panelet kan konfigureres næsten som man har lyst til (selvom der stadig er en smule bøvl med spacers – det BURDE simpelthen ikke være nødvendige, KDE-udviklere) og der er nærmest uanede muligheder for at lave et personligt panel som passer til både ens øje og hovede. Vil man have en topanels-løsning som i Gnome kan man det – vil man have et fuldt toppanel, men et bundpanel som kun fylder halvdelen af den normale bredde – og som har enten 1, 2 eller tre rækker applikationer (eller flere, hvis man ønsker det) kan man det – og det hele fungerer ikke bare firkantet og stift, men afrundet og dynamisk.

    Vælger man QtCurve som sin widget-style, kan denne konfigureres på så mange måder at der er gået sport i det. På KDE’s eyecandy-side, www.kde-look.org, findes der talrige og vellykkede QtCurve-manifestationer som ikke er -så- svære at installere – og hvis man ikke gider installere nogen selv, kan man bare lave dem selv – hvis man da kan finde rundt i alle indstillingerne. QtCurve kan laves til lige hvad man har lyst – Clearlooks-stil, Aqua-stil – Vista-stil, kan det lade sig gøre. Det et forbløffende fedt resultat af rigtig god programmering.

    Som det nok kan fornemmes har jeg lidt et teenage-crush på KDE 4 – men som med visse potentielle kærester, ved man bare at det vil ende galt, ligemeget hvad man gør – selvom man gør alting lige efter bogen. Dette er stadig tilfældet med skrivebordsmiljøet, og det irriterer mig grænseløst. Alligevel kan jeg ikke lade være med at glæde mig over at være tilbage i Gnome, som bare er klippe-stabilt – dog uden at have samme niveau af eyecandy som KDE.

    Lignende artikler