• Det Hvide Hus skifter til Drupal CMS

    Date: 2009.10.26 | Category: Drupal, Joomla, Wordpress | Tags: ,,,,,

    At Open Source CMS til hjemmesider er fuldt ud lige så godt som lukket propritært software, har været en godtaget påstand længe.

    Men når det Hvide Hus skifter til Open Source CMS’et Drupal, så må det være slået fast med syvtommer-søm, at Open Source ikke bare kan hamle op med andet software – det kan endda slå det. Ikke på grund af pris – men fordi det er stabilt, sikkert, og fordi det let kan skaleres uden at en producent skal ind over det.

    Begrundelsen var faktisk ikke, at det var Open Source. Begrundelsen var netop, at Drupal bare var bedre. Version2.dk skriver:

    Barack Obama har tidligere brugt Drupal som CMS til kampagne-sites, og erfaringerne er åbenbart så gode, at CMS’et nu er valgt til at drive en af verdens mest prestigefyldte websites.

    Valget bliver dog ikke direkte begrundet med støtte til open source, men at det proprietære CMS, der blev taget i brug i slutningen af George W. Bush’s regeringstid, ikke kunne følge med de krav, som Obamas folk havde til websiden.

    Drupal er et ekstremt modulerbart Open Source CMS, som let kan formes til nøjagtig det funktionalitet, man ønsker. At det OGSÅ er gratis, og at man IKKE bliver afhængig af én leverandør/producent er kun ting, som gør det ekstra attraktivt for virksomheder og offentlige institutioner at benytte det.

    I O-Biz tilbyder vi også Drupal CMS til vores kunder i den højere ende, mens vi bruger Joomla CMS til portalløsninger, som vil have meget standardfunktionalitet for forholdsvis små penge. Og til de helt små websites med meget små budgetter, benytter vi WordPress.

    Alle internationalt meget udbredte, alle Open Source, alle gratis, og alle PHP/MySql baserede CMS’er, som gør at også driftsudgifter holdes nede uden store omkostninger til webserver-licenser, databaseserver-licenser osv. Og ikke mindst som gør, at man ikke er afhængig af én bestemt leverandør.

    Lignende artikler