-
CSS og XHTML – to ugers terpen
Jeg har i mange år været interesseret i webdesign, og for snart ti år siden begyndte jeg at lege med HTML for første gang – tingene har ændret sig lidt siden sidst, og selvom jeg havde et vist forspring da jeg begyndte på mine påbegyndte uddannelser tidligere grundet min tidlige interesse, varede dette ikke længe, fandt jeg ud af. Udviklingen tog til, og gamle standarder blev – well, gamle, og nyt måtte til. Da jeg fik chancen for at få noget for hånden hos O-Biz, besluttede jeg mig for at droppe de gamle vaner helt, og begynde på en frisk – jeg fik fat i O’Reily’s “Head First HTML with CSS & XHTML”, og begyndte lige så stille at friske op på først og fremmest mit HTML, som med bogens fremgang blev til XHTML – alt på en ufattelig pædagogisk og let-forståelig måde, uden for meget fryns at holde styr på. Jeg blev udsat for den mest almindelige og nødvendige markup, og det begyndte så småt at falde på plads igen i mit hovede – men XHTML var ikke nok. Jeg skulle videre med CSS, som jeg før ikke havde beskæftiget mig mere med end simpelt copy/paste med minimale tilretninger – jeg lærte aldrig syntaksen og elementerne, og måtte google mig frem til det jeg skulle bruge de fleste gange.
Jeg skal dog indrømme at jeg aldrig blev færdig med XHTML-delen, da jeg simpelthen ikke havde tid til at få det hele med. O-Biz var lige på trapperne, og der var behov for at jeg fik styr på CSS ret hurtigt. Heldigvis nåede jeg at få det vigtigste med – nok til at kunne bruge CSS-delen af bogen fornuftigt. Det kan jeg kun takke denne fantastiske bog for – imodsætning til en ren reference-bog, har jeg faktisk lært noget af denne, og det gik stærkt.- det synes jeg i hvert fald selv, som O-Biz-sitet har taget form. – det synes jeg i hvert fald selv, som O-Biz-sitet har taget form.Stille og roligt blev jeg introduceret til simpel syntaks og helt basale stilelementer som skrifttyper, størrelser og farver, langsomt nok til at det hele gav mening, men også i et tempo så det ikke blev kedeligt og omstændigt at arbejde med. Jeg beskæftigede mig med nogle konkrete eksempler på websider som man bliver introduceret til i starten af bogen, og så udvikler sig alt efter bogens indhold. Det giver en god konsistens, og man kan se at der er meningen med hvad der nogle gange, til trods for bogens gode intentioner, føltes som galskab. Hvem sagde pseudo-classes og cascade-hierarki?
Selv simple sider begyndte at så nogenlunde ud, alt taget i betragtning, da jeg pludseligt begyndte at have kontrol over elementerne – alt dette vidunderligt adskilt fra min XHTML (gode vaner har bogen masser af at tilbyde!), men jeg manglede stadig noget, kunne jeg regne ud – én ting er at lave sider som var det 1995, en anden var at tage alt dette med ind i det nye årtusinde. Jeg glædede mig enormt til at komme igang med det, fordi jeg viste at det kunne blive nøglen til min umiddelbare succes – ikke blot kontrol over skrift og indhold, men også placeringen og struktureringen af dette indhold.
Hvordan floater man et element? Hvordan floater man flere elemeneter? Hvordan placeres elementer absolutte – findes der alternativer til absolut placering, og i så fald hvordan kunne det hele kombineres? Det begyndte pludseligt for alvor at blive spændende, og det at føle at man rent faktisk kunne finde ud af det – fordi man ikke blev smidt i den dybe ende af bassinet til at starte med, var klart med til at øge motivationen til bare at fortsætte. Jeg sad til langt ud på natten dag efter dag, bare for at finde ud af hvad det næste man kunne gøre med alle disse vidundere var.
Dermed ikke sagt at der ikke var frustrationer fra tid til anden – specielt det virkelig tørre og tekniske har jeg personligt svært ved at kapere, men ved selv at eksperimentere med tingene, udenfor bogens eksempler, begyndte det hele pludseligt at give mening, og gør det stadigt. Én ting er at følge eksempler og kode-snippets – men man lærer altså mest ved selv at prøve tingene i praksis, og lave noget med den viden man har fået.
Nu kunne jeg pludseligt igen være med på lige fod med andre webdesignere – og det føltes godt, men dette var kun den første fase. For at gøre O-Biz’ hjemmeside til virkelighed, skulle jeg ud i at lære Joomla – dette var en noget mere speget affære, som jeg vil komme ind på i et senere indlæg.
Så – det korte og det lange må være, at alt er muligt hvis bare man har de rigtige værktøjer at arbejde med. Head First er måske ikke det rette værktøj for alle – andre vil sikkert få mere ud af en ren og skær reference-bog, men for mig var det ret essentielt at det hele foregik bare en anelse pædagogisk, uden at det tager overhånd.
Stay tuned.
Lignende artikler


