Archive for the ‘Ubuntu’ Category
-
O-Biz er nu Ubuntu Partner
Den 10. november 2009 kunne O-Biz fortælle i sit nyhedsbrev, at vi nu er blevet officielle Ubuntu Partner.
At have indgået partnerskab med Canonical, hovedsponsoren bag Ubuntu, betyder ikke alene, at O-Biz får en række serviceydelser og andet materiale gratis eller til nedsat pris, det betyder først og fremmest, at O-Biz og Canonical kan indgå samarbejde, når kunder efterspørger særlige løsninger, eller har et særligt behov for teknisk bistand.
Selvom O-Biz trækker på højt uddannede og meget kompetente konsulenter til opgaverne, så betyder det alligevel, at vi vil gå efter væsentlige mere komplicerede opgaver end tidligere, som vi nu kan løse billigere og mere effektivt.
Uanset om du som kunde har en særlig krævende opgave, eller du blot ønsker vores rådgivning til hvordan du bedst muligt skifter til Ubuntu, så er vores partnerskab med Ubuntu og Canonical et kvalitetsstempel, som kan forsikre dig om
Se mere om O-Biz og Ubuntu partnerskabet.
-
Rødovre Kommune skifter til OpenOffice
I Rødovre Kommune har man valgt at skifte kommunens administration fra Microsoft Office til OpenOffice, og har fået en væsentlig besparelse ud af det.
Ifølge Business.dk har man i lang tid hemmeligholdt planerne, i frygt for reaktionen fra den gamle leverandør af Office-software, som det tidligere er set.
-
Fransk politi i millionbesparelse med skifte til Ubuntu
En rapport har for nyligt vist, at det franske politi, Gendarmeriet, har sparet anslået 50 mio. euroes i softwarelicenser, siden siden de skiftede en andel af deres computere fra Microsoft Windows til Ubuntu. Det svarer til omkring 370 mio DKr, og er på kun godt 1/3 af politiets maskiner.
Politiet startede skiftet i 2004, hvor de udskiftede Microsoft Office med OpenOffice på alle arbejdsstationer. Da de stod overfor at skulle skifte til Windows Vista, valgte politiet i stedet for at lade visse arbejdstationer skifte til Ubuntu i stedet, og det har hidtil været en stor succes.
-
Danske Ubuntu ressourcer
Der findes faktisk rigtig mange (gratis) ressourcer på nette til rådighed, både hvis man er privat eller fra en virksomhed. Her er de fleste af dem samlet:
- Support: Professionel support for virksomheder og institutioner. Her er også kurser og fordrag, hvis man ønsker at vide mere om Ubuntu i virksomheden.
- UbuntuDanmark.dk/forum: Hjælpeforum, hvor man får hurtig og kompetent hjælp 24/7
- UbuntuDanmark.dk/chat: Live support hvor ubuntu-brugere sidder parat og hjælper – også 24/7
- Mailinglister: http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo – Brues mest til internt i Ubuntu community’et til bl.a. planlægning af events mm.
- Facebook: www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=25675550796
- Twitter: www.twitter.com/ubuntudanmark
- LinkedIn: www.linkedin.com/groups?gid=2441528
- Podcast: www.ubuntudanmark.dk/podcast
- Blogs: http://planet.ubuntu-dk.org
Der er med andre ord nok at vælge mellem, og der er noget for enhver smag.
-
Kom på kursus i Ubuntu Linux
I december måned 2009 er det muligt at komme på kursus i Ubuntu Linux.
Der er både et kursus for begyndere og for øvede, og det foregår både i København og Århus. Kurserne er primært henvendt til virksomheder og organisationer, men private kan også tilmelde sig dem.
De to kurser i henholdsvis København og Århus arrangeres af O-Biz, der leverer kurser, support og rådgivning i Ubuntu.
Et kursus for private er også på vej i samarbejde med FO Århus, som omkring 1. februar lancerer et kursus i aftenskolens tilbudskatalog.
-
IBM: Skift ikke til Windows 7 – skift til Ubuntu
IBM ser ikke nogen grund til, at mange virksomheder bruger mange tusinde kroner på at opgradere til Windows 7, når virksomhederne har mulighed for gratis eller billigere alternativer som Ubuntu, som sagtens kan klare virksomhedernes opgaver uden tab af produktivitet.
Derfor anbefaler IBM, at virksomhederne kigger på IBMs gratis office-pakke, Lotus Symphony, som er IBMs variant af Open Office, samt på Lotus Exchange der udgør et meget billigere alternativ til Microsoft Exchange, og benytter det på Ubuntu, som platform
-
Pas på med Outlook
Dagbladet Børsen har netop været ude med en advarsel til alle brugere af Outlook, der lyder sådan her:
Hvis du bruger Outlook, skal du holde øjnene åbne for tiden, for der er fare for, at du kommer til at installere ondsindet software på din computer.
Det er det danske sikkerhedsfirma CSIS, som er kommet med advarslen, som fortæller at det er e-mails, der er maskeret som værende fra Microsoft, og som forsøger at overbevise dig om at hente en opdatering til Outlook. Opdateringen er falsk, og vil udsætte din PC for fare, hvis installeret.
En kombineret løsning med Ubuntu som styresystem og/eller Google Apps til mail, vil kunne sikre dig og din virksomhed fremadrettet mod trusler som denne.
-
Den letteste af alle metoder: apt
Der findes flere måder at installere programmer på i Ubuntu, og efterhånden er der ved at være FOR mange måder. Det har Ubuntu også taget konsekvensen af, og er begyndt at designe Ubuntu Software Store, der skal samle de forskellige måder, og den vil vi få at se for første gang i Ubuntu 9.10.
Men den letteste af alle metoder kommer ikke til at være med i Ubuntu Software Store, og vil fortsætte som hidtil. Desværre er der alt for få, som kender og bruger denne metode, men her kan du se, hvordan du gør:
-
Microsofts prestige-kunde skifter til Linux
Mange gange har vi set Microsoft annonce i diverse IT-medier, maskeret som en avis og døbt Highly Reliable Times. Annoncen fortæller historien om Londons Børs, der kører et Microsoft miljø baseret på MS SQL og .NET framework – og som selvfølgelig er Highly Reliable.
Men nu er det til gengæld meldt ud, at børsen i London skifter til Linux.
Ifølge Børsens teknologidirektør sker det fordi, man ønsker større kontrol over systemet, lavere udgifter og mulighed for innovation på platformen.
Og fordi der har tidligere har været problemer med hastigheder og effektivitet, hvor det nye Linux-baseret system er væsentligt hurtigere.
-
Paint.NET til Ubuntu
Når folk første gang er gået over til Ubuntu, er der som regel et eller flere programmer, som man ønsker med over. Jeg er op til flere gange blevet spurgt, om billedebehandlingsprogrogrammet Paint.NET kan bruges i Ubuntu.
Det kan det ikke. Og dog.
For der findes faktisk en klon af Paint.NET til Ubuntu, og selvom det ikke er nøjagtig det samme som Paint.NET, så er det alligevel så tæt på, at mange ikke vil mærke forskel.



