Archive for the ‘Cloud Computing’ Category

  • Bedre Active Directory integration i Ubuntu

    Date: 2010.11.26 | Category: Cloud Computing | Response: 0

    Den seneste Ubuntu 10.10 medførte mange forbedringer, men for rigtig mange virksomheder har det nok især været den forbedret integration med Microsofts Active Directory, der har betydet noget.

    De to produkter man typisk vil bruge til sin Active Directory integration, er Likewise og Centrify.

    De to udvikler sig efterhånden forskelligt, men det er værd at notere sig, at Centrify nu er at finde i Ubuntus Partner repository, mens Likewise til gengæld fokuserer mere på AD integration til Linux i skyen (cloud).

    Man kan læse mere om udviklingen i denne artikel.

  • Hvad er Ubuntu Enterprise Cloud?

    Date: 2010.10.04 | Category: Cloud Computing | Response: 0

    Cloud Computing har længe været et spændende begreb, og en af de førende cloud platforme er i dag Ubuntu. Med Ubuntu Enterprise Cloud er det blevet så let som aldrig før, at lave og deploye sin helt egen private cloud bag virksomhedens firewall.

    Har du ikke hørt om Ubuntu Enterprise Cloud før, kan du få en hurtig introduktion med denne video:

  • Google Apps for det offentligte

    Date: 2010.08.03 | Category: Cloud Computing, Google Apps | Response: 0

    Vi har i forvejen Google Apps Standard edition, Education edition og Premier edition. Men nu er Google kommet med endnu en version, som denne gang er målrettet det offentlige: Google Apps Government edition.

    Government edition er en version, som fokuserer på de sikkerhedskrav offentlige institutioner ofte har og andre funktioner. Google har lavet den i samarbejde med offentlige myndigheder i bl.a. Los Angeles, og er den første Cloud Computing applikation, som modtager den amerikanske sikkerhedscertificering, FISMA.

    I øjeblikket er den forbedrede sikkerhed primært for amerikanske myndigheder, såsom opbevaring af data på amerikansk jord, men vi vil helt sikkert se de samme sikkerhedstiltag i Europa, hvor fx Datatilsynet allerede er i gang med at udforske Google Apps sammen med Odense Kommune.

    Læs annonceringen om Government Edition fra Google her.

  • Ubuntu Enterprise Cloud præsentation

    Date: 2010.04.23 | Category: Cloud Computing | Response: 0

    Dustin Kirkland er Core developer hos Canonical i Ubuntu Server teamet, og beskæftiger sig med cloud computing og selvfølgelig Ubuntu Enterprise Cloud (UEC).

    Ubuntu Server kommer som bekendt med en række indbyggede værktøjer, som gør det uhyre nemt at sætte sin eget private cloud op, eller bruge det særlige Ubuntu-image der er tiltænkt Amazon EC2.

    Dustin Kirkland lavede en præsentation af UEC i Texas, og de lokale folk fik heldigvis optaget præsentationen som lyd. Selvom man ikke kan se og følge med i præsentationen, er det stadigvæk en rigtig god introduktion til folk, som ikke kender meget til cloud computing og særligt UEC, og som vil vide hvor det er at installere og bruge.

    sin blog skriver Dustin Kirkland, hvordan han satte sit cloud i præsentationen op:

    I used an Ubuntu 10.04 (Beta2) Server ISO written to a bootable USB stick, two laptops, and a Linksys switch (running DD-WRT). I deployed a two-system Ubuntu Enterprise Cloud (UEC), using Eucalyptus, an open source implementation of an Amazon EC2-compatible cloud that you can run locally, in your data center and on your own hardware. I demonstrated the installation and registration processes, and discussed a bit about the various UEC topologies. I also registered an image, ran an instance, and SSH’d into the instance

    Du kan downloade hele præsentationen, som varer knap 45 minutter her: link.

  • Dell nu med Ubuntu Enterprise Cloud support

    Date: 2010.03.29 | Category: Cloud Computing | Response: 0

    Da Dell for nyligt bekendtgjorde sin virksomhedsstrategi, kunne man læse, at Ubuntu Enterprise Cloud (UEC) for fremtiden vil indgå som en del af Dells forretning.

    Ubuntu er med Ubuntu Enterprise Cloud den førende Linux-distribution indenfor Cloud Computing med sine integrerede cloud-egenskaber. UEC benytter Eucalyptus, som bygges på de facto cloud API standarden fra Amazon EC2 og Amazon S3.

    At Dell nu vil sælge Ubuntu Enterprise Cloud side-om-side med løsninger som VMWare og Microsoft viser Linux-modenheden indenfor Cloud Computing, og Ubuntus i særdeleshed.

Bestil en Ubuntu CD

Bestil en Ubuntu 10.10 installations- og LiveCD, og spar tid og besvær med download og brænding.
Bestil Ubuntu CD her Ubuntu CD

Kursus i Ubuntu

Ubuntukursus for private hos erfaren Ubuntu-underviser:

København | Aarhus | Odense | Aalborg

Indsend en forhåndstilmelding og deltag i næste Ubuntu kursus.

Læs mere på www.praktisk-linux.dk

USB stick med Ubuntu

Få en 1 GB USB stick med Ubuntu 10.10 på, og installér Ubuntu fra USB i stedet for CD.

USB stick med Ubuntu

USB stick / Flash drive med Ubuntu Linux
Har din bærbar ikke et CD-drev, og vil du ikke bruge tiden på at downloade Ubuntu og oprette en USB-stick som boot-disk, kan du bestille en 1 GB USB stick med Ubuntu 10.10 på her.